Islamiseringen skyldes folkets konfliktskyhed

Problemet med islamiseringen/opløsningen af nationen er jo, at alt foregår demokratisk. Folk kan bare stemme på nogle andre partier, Stram Kurs f.eks. Når folk ikke gør det, har de et eller andet sted accepteret tingenes tilstand, og territoriets forsvarere er altså i krig med det kortsynede egoistiske folk.

Naturligvis især kvinderne, men også en hel del medløber-mænd. Det her er mere et opgør internt i befolkningen end det opgør med poltikerne (eliten), som mange nationale gerne ser for sig.

Det betyder, at DU nationale mand skal smide din fremmedelskende kvinde UD af dit hjem, hvis hun ikke makker ret. Kampen om Danmark starter nemlig lige præcis der: face-to-face med forræderisk familie og venner-kærester-koner-madammer!

Arbejdskraftsindvandring

I går var jeg en tur forbi Københavns Hovedbanegård, og det slog mig, at man ikke længere kunne finde et billetkontor. I stedet var banegården fyldt med selvbetjenings-automater.

Blå blok elsker desværre arbejdskraftsindvandring, men hvis man ikke tager skeen over i en helt anden og meget lidt humanistisk hånd, er den elskede arbejdskraftsindvandring reelt et pyramidespil, hvor unge migranter skal presse lønnen og hæve rentabiliteten for at betale for de øgede omkostninger fra aldrende migranter. Foruden naturligvis de mange direkte skadelige fremmede.

Det er ikke længe siden et neuralt netværk overtog titlen som verdens bedste skak-computer – efter at have startet på bar bund med reglerne og trænet i få timer. Automatiseringen ruller derudaf, og selvom det er svært at sige, hvor det ender – hvor mange nye fantasi-jobs og pseudobehov kan skabes, så er blå bloks idé om at velkomme “de rigtige” indvandrere i bedste fald hasarderet.

Vil vi beskytte vort land og vort folk, er det klogeste at være meget restriktive med hvem vi lukker ind i landet for at udvide en muligvis meget midlertidig flaskehals på jobmarkedet.

[Daily Mail – Robots taking human jobs..]

Sammenspiste Tyskland

I disse dage er de 2 dominerende partier hos vor store nabo mod syd ved at indgå en alliance om regeringssamarbejde. Den slags bred konsensus mellem dominerende politiske kræfter bør altid vække en vis demokratisk skepsis, og rent konkret er begge partierne tilsyneladende også både vilde med EU og den sædvanlige fatale indvandrer-politik.

For 2 uger siden blev holocaust-benægteren Monika Schaefer arresteret i München, og selvom man finder den slags mennesker underlige eller endog vanvittige, er det alligevel uhyggeligt, at Europas førende land har en straframme på 5 års fængsel for tankeforbrydelser.

I det hele taget ligner den nuværende situation med Tyskland efterhånden noget man har set før – knægtelsen af individet sker dog denne gang med fredelige midler, men det totalitære element er tydeligt. Neuropa – på den ene eller anden måde.. i den fælles tankes takt og tone.

Børneporno er ikke længere børneporno

Når man sætter grænsen for børneporno ved 18 år, sætter man mænd under det umenneskelige pres at skulle skelne mellem 17 og 18 år – eller i praksis: man opdrager dem til at fortrænge og ignorere kvinder, der er lidt for unge og smukke.
Hvilket nederdrægtigt, ja umenneskeligt anslag mod mænds identitet som mænd. Og hvor bekvemt er det ikke for ældre og knapt så attraktive kvinder. Loven er simpelthen en seksuel krigserklæring!

Citerer Berlingske:

Materialet består af seksuelt indhold med personer under 18 år. På tidspunktet for optagelsen var de begge 15. Der kan derfor være tale om en overtrædelse af straffelovens §235 – distribution af børneporno.

Özlem Cekics dydige 97%

Angående den kurdiske Øslem (fonetisk set den røde udgave af Islam) og de 97% dydige fremmede:

Det undrer mig, at hverken Clement eller Pernille Vermouth greb ind på stedet og mindede os om de grotesk høje tal for f.eks. pestilenserne. Måske kunne de ikke de præcise tal i hovedet, men alligevel kunne man jo have sagt noget i stil med, at kriminaliteten var langt højere, det ved vi fra de senere års debat – “hvor har du de 97% fra?”

Så ville det være kommet frem, at det var tal baseret på et enkelt år. Vanviddet i den metode fremgår jo så bl.a. af, at en morder, som sidder i fængsel på f.eks. femte år, IKKE er kriminel ifølge Øslems tal !!

En skarp reklame

Selvom jeg er lodret modstander af den mulimske tilstedeværelse i Europa, er jeg kræmmer nok til at bringe en muslimsk reklame. Undskyld!

Perserkattens ni liv

Berlingske Tidende har kåret kvindefodboldlandsholdets præmieperker Nadia Nadim som årets dansker. Uriasposten siger det kort og godt:

“Hun kom til Europa som flygtning, og endte tilfældigvis i Danmark, og forsøger nu at sætte de kulturelle rammebetingelser. Sådan spiller klaveret ikke, heller ikke selvom hun kan sparke til en fodbold. Hun er afghaner, bor i USA, flytter snart til England, og kan nu kalde sig årets dansker.”

Der skrives også meget om, at hun taler 9 sprog. Eftersom hendes evne til at tale dansk synes at være det mest danske ved hende, vil jeg mene, at hun er 1/9 dansker.

Monokulturer skal dø! (siger EU)

En af nationernes hovedmodstandere, EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans, med selvmodsigelse efter selvmodsigelse (Oktober 2015). Bl.a.: Hvis vi ikke lader forskelligheden komme, vil Europa ikke være det, som det var ???

indfødsret

Indfødsretsprøven er netop blevet offentliggjort. Der er ifølge Berlingske 3.693 tilmeldte.

Det må siges at være 3693 for meget.

Man bliver hverken mere eller mindre dansk af at lære en lektie udenad med det formål at opnå nogle goder for sig selv.

Danskheden ligger i rødderne, de etniske og de kulturelle: På blod og ånd skal vi måle vort bånd.

Det biologiske slægtskab giver sig selv og ligger i ordet “indfødsret”, at være født ind i fællesskabet. Vi ved det alle: man kan ofte se det på folk.

Det åndelige slægtskab ligger i vaner og indstilling. Danskhed er ikke at lære nogle fakta udenad for at opnå nogle fordele, men består mere i at kende disse fakta, fordi det er naturligt at kende sit hjem og sit folk.

Og vanerne, adfærden og indstillingen er meget vigtigere end kendskab til fakta man kan læse i en bog.