Arbejdskraftsindvandring

I går var jeg en tur forbi Københavns Hovedbanegård, og det slog mig, at man ikke længere kunne finde et billetkontor. I stedet var banegården fyldt med selvbetjenings-automater.

Blå blok elsker desværre arbejdskraftsindvandring, men hvis man ikke tager skeen over i en helt anden og meget lidt humanistisk hånd, er den elskede arbejdskraftsindvandring reelt et pyramidespil, hvor unge migranter skal presse lønnen og hæve rentabiliteten for at betale for de øgede omkostninger fra aldrende migranter. Foruden naturligvis de mange direkte skadelige fremmede.

Det er ikke længe siden et neuralt netværk overtog titlen som verdens bedste skak-computer – efter at have startet på bar bund med reglerne og trænet i få timer. Automatiseringen ruller derudaf, og selvom det er svært at sige, hvor det ender – hvor mange nye fantasi-jobs og pseudobehov kan skabes, så er blå bloks idé om at velkomme “de rigtige” indvandrere i bedste fald hasarderet.

Vil vi beskytte vort land og vort folk, er det klogeste at være meget restriktive med hvem vi lukker ind i landet for at udvide en muligvis meget midlertidig flaskehals på jobmarkedet.

[Daily Mail – Robots taking human jobs..]

Sammenspiste Tyskland

I disse dage er de 2 dominerende partier hos vor store nabo mod syd ved at indgå en alliance om regeringssamarbejde. Den slags bred konsensus mellem dominerende politiske kræfter bør altid vække en vis demokratisk skepsis, og rent konkret er begge partierne tilsyneladende også både vilde med EU og den sædvanlige fatale indvandrer-politik.

For 2 uger siden blev holocaust-benægteren Monika Schaefer arresteret i München, og selvom man finder den slags mennesker underlige eller endog vanvittige, er det alligevel uhyggeligt, at Europas førende land har en straframme på 5 års fængsel for tankeforbrydelser.

I det hele taget ligner den nuværende situation med Tyskland efterhånden noget man har set før – knægtelsen af individet sker dog denne gang med fredelige midler, men det totalitære element er tydeligt. Neuropa – på den ene eller anden måde.. i den fælles tankes takt og tone.

Özlem Cekics dydige 97%

Angående den kurdiske Øslem (fonetisk set den røde udgave af Islam) og de 97% dydige fremmede:

Det undrer mig, at hverken Clement eller Pernille Vermouth greb ind på stedet og mindede os om de grotesk høje tal for f.eks. pestilenserne. Måske kunne de ikke de præcise tal i hovedet, men alligevel kunne man jo have sagt noget i stil med, at kriminaliteten var langt højere, det ved vi fra de senere års debat – “hvor har du de 97% fra?”

Så ville det være kommet frem, at det var tal baseret på et enkelt år. Vanviddet i den metode fremgår jo så bl.a. af, at en morder, som sidder i fængsel på f.eks. femte år, IKKE er kriminel ifølge Øslems tal !!

En skarp reklame

Selvom jeg er lodret modstander af den mulimske tilstedeværelse i Europa, er jeg kræmmer nok til at bringe en muslimsk reklame. Undskyld!

Perserkattens ni liv

Berlingske Tidende har kåret kvindefodboldlandsholdets præmieperker Nadia Nadim som årets dansker. Uriasposten siger det kort og godt:

“Hun kom til Europa som flygtning, og endte tilfældigvis i Danmark, og forsøger nu at sætte de kulturelle rammebetingelser. Sådan spiller klaveret ikke, heller ikke selvom hun kan sparke til en fodbold. Hun er afghaner, bor i USA, flytter snart til England, og kan nu kalde sig årets dansker.”

Der skrives også meget om, at hun taler 9 sprog. Eftersom hendes evne til at tale dansk synes at være det mest danske ved hende, vil jeg mene, at hun er 1/9 dansker.

Monokulturer skal dø! (siger EU)

En af nationernes hovedmodstandere, EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans, med selvmodsigelse efter selvmodsigelse (Oktober 2015). Bl.a.: Hvis vi ikke lader forskelligheden komme, vil Europa ikke være det, som det var ???

indfødsret

Indfødsretsprøven er netop blevet offentliggjort. Der er ifølge Berlingske 3.693 tilmeldte.

Det må siges at være 3693 for meget.

Man bliver hverken mere eller mindre dansk af at lære en lektie udenad med det formål at opnå nogle goder for sig selv.

Danskheden ligger i rødderne, de etniske og de kulturelle: På blod og ånd skal vi måle vort bånd.

Det biologiske slægtskab giver sig selv og ligger i ordet “indfødsret”, at være født ind i fællesskabet. Vi ved det alle: man kan ofte se det på folk.

Det åndelige slægtskab ligger i vaner og indstilling. Danskhed er ikke at lære nogle fakta udenad for at opnå nogle fordele, men består mere i at kende disse fakta, fordi det er naturligt at kende sit hjem og sit folk.

Og vanerne, adfærden og indstillingen er meget vigtigere end kendskab til fakta man kan læse i en bog.

De valgte side mod Danmark

En række kendte mennesker har lavet et åbent brev i Politiken, som protesterer over, at vi ikke tager flere flygtninge.

Jeg er enig så langt, at kvoteflygtninge i princippet er mere rimelige end de horder af grænseoverløbere som bare maser sig ind i landet, MEN i den nuværende situation, hvor vi drukner i problemer med fremmede fjender, er det her jo et forræderi mod vort land.

Måske er det værd at overveje her i december, om man gider have noget som helst med disse personer at gøre, når der skal vælges gaver og underholdning!

“Fra kunstnere, professorer til debattører og tidligere ministre: Danmark må tage kvoteflygtninge

(…)
Vi er bekymrende over, at et flertal af danske politikere tilsyneladende er klar til at føre en politik, hvor Danmark ikke tager medansvar for den globale situation. I stedet for at være et foregangsland bliver vi nu det modsatte.

Vi ønsker, at Danmark fortsat skal tage imod kvoteflygtninge.

Vi ønsker, at Danmark, som Poul Hartling gjorde det, går forrest i kampen for at håndhæve og udvide FN’s kvotesystem og sikrer et stærkere internationalt samarbejde og en bedre beskyttelse af verdens flygtninge.”

Blandt underskriverne finder man Birte Weiss, der var ansvarlig for masseimporten af somaliere i 90erne. Jeg er sikker på, at der findes en særlig plads i Helvede til hende.

Jussi Adler-Olsen, forfatter

Sys Bjerre, sanger

Rasmus Botoft, skuespiller

Svend Brinkmann, professor

Nicolas Bro, skuespiller

Laura Bro, skuespiller

Lillian Bondo, fagforeningsformand

Stine Bosse, bestyrelsesformand

Martin Buch, skuespiller

Sebastian Dorset, komiker

Mozdeh Ghasemiyani, psykolog

Jens Christian Grøndahl, forfatter

Morten Goll, leder af trampolinhuset

Steen Hildebrandt, professor

Annette Heick, journalist og sanger

Hilda Heick, sanger

Britta Schall Holberg, tidl. minister

Mette Holm, journalist og forfatter

Hanne-Vibeke Holst, forfatter

Emma Holten, debattør

Bodil Jørgensen, skuespiller

Nagieb Khaja, journalist og forfatter

Nikolaj Kirk, kok

Paula Larrain, journalist og debattør

Kirsten Lehfeldt, skuespiller

Mille Lehfeldt, skuespiller

Kristian Leth, musiker

Shaka Loveless, musiker

Michael Schøt, komiker

Eva Smith, professor

Birte Weiss, tidl. minister

Zaki Youssef, rapper

Tim Whyte, gen.sekr., Mellemfolkeligt Samvirke

Chr. Friis Bach, gen.sekr., Dansk Flygtningehjælp

Anders Ladekarl, gen.sekr., Røde Kors

Trine Christensen, gen.sekr., Amnesty International

Jonas Keiding Lindholm, gen.sekr., Red Barnet

Birgitte Qvist Sørensen, gen.sekr., Folkekirkens Nødhjælp

Rasmus Stuhr Jakobsen, gen.sekr., Care

Venstre er et indvandrings-parti

Som jeg skrev i Uriaspostens kommentarspor:

“Venstre er et indvandrerparti – det burde være klart for alle læsere her. Løkkes Venstre er det muligvis endnu mere end Frederiksens Socialdemokrati”

Den nationale sag hverken kan eller bør bindes til en højre- eller venstre-fløj. Lad mig citere Berlingske/Ritzau 16/11-16 [Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika]:

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år, og antallet af europæere falder på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som “intelligent immigration” til Europa.

(…)

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er kritiske over for udmeldingen.

– Det virker håbløst naivt.”

Selv Dan Jørgensen er mindre glad for indvandring af afrikanere end vor kære udenrigsminister fra Venstre.

Må man absolut amme i fuld offentlighed?

Ekstra Bladets spørgsmål på Facebook

“Er det i orden at amme i fuld offentlighed?”

gav nogle forventelige reaktioner. En facebook-veninde skrev:

“Selvfølgelig er det det
Det er det mest naturlige smukke og nødvendige da det er barnet det bestemmer hvornår det er sulten og ikke kvinden der ønsker at hive madposerne frem i tide og utide.”

men er dette nu ikke bare en negativ afhængighed af islam og muslimer?

Bør vi ikke forsøge at sætte vores almindelige leveregler som vi nu synes de burde være, hvis der ikke fandtes muslimer i Danmark? Er det klogt at lade muslimernes tilstedeværelse drive os i den anden grøft – for at vise vores trods? Skal vi oprette et Sodoma og Gomorra for at vise at vi ikke retter os efter muslimerne?

Jeg overdriver selvfølgelig: offentlig amning er ikke nødvendigvis tegn på dekadence og kulturelt forfald, men eftersom vort parti endnu ikke har et program som tager sig af den slags detaljer, så lad mig prøve med nogle modargumenter:

Det er nok en ret udbredt holdning at amnings naturlighed begrunder at det sker i fuld offentlighed. Men hertil er der bare at sige, at samme argumentation kan bruges om at urinere. Pissekunstneren Uwe Max Jensen mener vist det er i orden, men mon ikke min facebook-veninde ville have sig dette frabedt?

Såå altså: Det er næppe et særlig godt argument i sig selv, at der er et helt naturligt behov at dække. Jeg kan altså med en vis rimelighed hævde, at amning bør foregå på dame-toilettet – eller i deciderede ammestuer, hvor de hormonelt eksalterede kvindemennesker kan pludre i fred og ro – helt fri for klamme stoddere som mig!